mploy Linkedin
 

Dygtige analytikere søges

Mploy a/s, København

Mploy a/s søger 1 til 2 dygtige og engagerede økonomer med styr på den statistiske værktøjskasse, som har interesse for analyse og brug af data og som brænder for at udvikle beskæftigelsesindsatsen i kommuner og stat. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med fokus på høj faglighed og mulighed for at udvikle og lære nyt i samspil med nogle af landets dygtigste konsulenter på beskæftigelsesområdet.

På beskæftigelses-, integrations- og ungeområdet udfører vi både analyseopgaver, rådgivnings- og udviklingsopgaver, procesunderstøttelse og kompetenceudviklingsopgaver. Vores kunder findes både i stat, beskæftigelsesregioner og kommuner.

Mploy er kendt for at kende og bruge data indenfor beskæftigelsesområdet, og derfor har mange af vores opgaver et afsæt i kvantitativ analyse, De fleste projekter, uanset om der er tale om procesrelaterede eller specifikt rekvirerede analyser, relaterer sig til talmateriale og analyser af data indhentet via dk-statistik forskningsservice, Beskæftigelsesministeriets DREAM-database, udtræk fra kommunale fagsystemer eller surveydata.

Fælles for vores analyser er, at de indgår i den strategiske og praktiske udvikling på beskæftigelsesområdet. Analyserne har derfor altid et konkret værdiskabende perspektiv i forhold til at analysere udfordringer, målrette indsatser, øge resultatskabelsen til konkret gavn for borgere, virksomheder, kommuner og stat.

Vi søger både erfarne økonomer og nyuddannede, som kan bidrage med den nyeste viden fra universitetet. Du kommer under alle omstændigheder med en solid faglig ballast og brænder for samfundsøkonomiske analyser. Du har et ønske om at lære nyt og har noget at bidrage med, når du sammen med dine kolleger skal være med til at vækste mploy.

Om dig

Vi forestiller os, at du er en faglig stærk økonom (cand.oecon., cand.polit. eller lignende) med relevant erhvervserfaring fra en kommune, politisk organisation, centraladministrationen eller lignende. Derudover ligger vi vægt på, at du:  

·         forstår at omdanne data til skarpe analyser   

·         kan præsentere dine budskaber, så de er letforståelige   

·         selv tager initiativ og er vant til at tænke kreativt    

·         interesserer dig for beskæftigelsesområdet bredt set og har lyst til at udvikle ny viden indenfor området

·         har erfaring med at arbejde projektorienteret eller med projektledelse og er orienteret mod at komme i mål med det ønskede produkt til det aftalte tidspunkt. 

·         kan indgå i samarbejde med kunden og med dine kollegaer i mploy, der bl.a. omfatter sociologer, antropologer, scient.pol’er og socialvidenskabeligt uddannede.

·         at du kender til data og kan arbejde med data indenfor beskæftigelsesområdet og evt. tilgrænsende områder, herunder DREAM data, Danmarks Statistik forskerservice m.v.

·         at du har erfaring med programmering i SAS, VBA 

Om mploy

Mploy har kontor centralt i København, men vores kunder er spredt over hele landt. Medarbejderne arbejder sammen på tværs af projekter, og på tværs af forskellige faglige arbejdsområder.

Arbejdet i mploy foregår typisk i projektgrupper, der består af 2-4 medarbejdere og projektgrupperne sparrer løbende med hinanden.

Løn og ansættelse

Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder i et tæt samspil med kolleger. Vi har et godt arbejdsklima og en arbejdsplads, vi er stolte af.

Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2019. Du vil blive ansat som konsulent eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Yderligere oplysninger

Henvendelse om stillingen og arbejdet i mploy rettes til direktør Niels Kristoffersen, tlf. 28 99 80 63 eller økonomisk rådgiver Mette Fog, tlf. 27 52 37 06

Din ansøgning bilagt CV, eksamensbevis og anden dokumentation skal sendes til: job@mploy.dk senest mandag d. 19. november kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i Gothersgade 103, st. 1123 København K, i løbet af november måned.

Læs mere om mploy www.mploy.dk

25. Oct 2018

 
 

mploy

Hvad kendetegner de unge, hvis vej går forbi jobcenteret? Har de tidligere været i kontakt med andre myndigheder? Hvilken indsats bliver de mødt med? Hvordan går det de unge i grundskolen? Og på ungdomsuddannelserne? Hvordan ser udviklingen ud, i forhold til andre kommuner?

Læs hele nyheden her >  

 

 

 

Seneste nyt

Jobcenterbenchmarking 2018

Mploy har benchmarkingen opgjort og sammenlignet 10 kommuners enhedsomkostninger til drift og aktivering for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. I november og december gennemfører vi anden runde med nye kommuner – se hvad I kan få ud af at deltage her.

Læs hele nyheden her >

Aktiviteter

Vi søger i øjeblikket nye studentermedhjælpere, der kan bistå mploys konsulenter i opgaveløsningen

Er du grundig generalist med et hoved, der er god til metode? Er du en ørn til at formidle og god til at jonglere og prioritere?

Læs hele nyheden her >  

 

 

 

m·ploy a/s   ·   Gothersgade 103, st.   ·   1123 København K   ·   tel: 32 97 97 87   ·   email: mploy@mploy.dk